Drejekursus for let øvede/øvede
Fredag 17. januar kl. 16 – 21
Lørdag 18. januar kl. 9 – 13 (incl. fælles oprydning)
Underviser: Kristine Vedel Adeltoft
Indhold:
Dette kursus forudsætter, at du mestrer de basale teknikker indenfor drejning, såsom centrering, optræk og afdrejning.
Vi arbejder med krops- og håndstillinger samt åbne former, lukkede former, brede former – f.eks. tallerken, lukkede former og større emner. Vi drejer om fredagen og afdrejer om lørdagen.
Undervisningen foregår på små hold á 6 deltagere og dermed med god plads, intens undervisning og ro til fordybelse. Der anvendes elektriske, lydløse drejeskiver (Shimpo Whisper T).
Fokus er på processen og teknikkerne. Brænding og glasering er ikke med i prisen.
Inklusiv:
Kaffe, the og snacks samt aftensmad fredag
Stentøjsler
Pris: 1900kr
Ønsker du at få forglødet og glaseret dine emner, kan dette tilkøbes for 80 kr pr. emne (max. 3 emner/kursist). Du er selvfølgelig velkommen til at få dine ubrændte emner med hjem uden beregning.
Tilmelding:
Tilmelding på mail til mail@falsterclay.dk med navn, adresse, mail og tlf. Du får efterfølgende en bekræftelse og kan derefter betale til MobilePay nr. 882626. Din plads er sikret, når betaling er registreret.
Hvis du forhindres i at deltage, kan jeg desværre ikke tilbyde dig penge retur, men du er velkommen til at kontakte mig og høre om der står folk på venteliste, som kan købe pladsen eller du kan selv sælge din plads videre til anden side (blot skal jeg informeres inden).
Kontakt mig endelig, hvis du har spørgsmål på tlf. 26809930.