Dette kursus er for dig, der gerne vil lære at dreje større emner. Kurset forudsætter, at du kan centrere og håndtere større emner på drejeskiven.
Undervisningen foregår på elektriske lydløse Shimpo Whisper drejeskiver.
Underviser
Underviser, Christian Glahn, er uddannet keramiker ved Skolen for Brugskunst i København i 1977. Christian har flere placeringer ved DM i drejning, senest har han vundet guld i 2023.
Program
Fredag 12. januar kl. 14.00 – 20.00 incl. oprydning
Underviser: Christian Glahn
Demonstration af centrering af større kløse, optræk af cylindre, udlæg af fade med og uden fod og hvis vi når det – sektionsdrejning.
Gennemgang af afdrejningsteknikker til dagen efter.
Lørdag 13. januar kl. 9.00 – 12.00 incl. oprydning
Du har adgang til værkstedet fra kl. 9-12 og kan færdiggøre dine projekter. Der er ingen fælles undervisning.
Forplejning
Kurset er incl. kaffe/the og frugt/snacks begge dage og aftensmad samt et glas vin/øl/vand fredag aften.
Ler og værktøj
Ler (stentøjsler) afregnes efter forbrug. Medbring egen plade til at dreje på (6 af drejeskiverne har pins), forklæde, håndklæde samt evt. værktøj. Der er grundlæggende værktøj til rådighed på værkstedet.
Mulighed for forglødning mod betaling efter størrelse (max. højde 50 cm/dia 70 cm).
Tilmelding
Tilmelding på mail til mail@kristinevedeladeltoft.dk med navn, adresse, mail og tlf.
Betaling sker til MobilePay nr. 882626
Tilmelding er bindende og først gældende, når betalingen er registreret. Hvis du bliver forhindret i at deltage, kan betalingen ikke refunderes, men du er velkommen til at sælge din plads videre til en anden, blot der gives besked herom.
Pris kr. 1.900,-